Jean Paul Sartre levede i Frankrig fra 1905-1980. Han er den mest betydningsfulde eksistentialistiske filosof. Eksistentialisterne mener, at mennesker, til forskel fra dyr, ikke bare hviler i sig selv, men er frie til at bestemme, hvem de selv vil være. Det bestemmer de gennem de handlinger, som de udfører.

Sartre levede under 2. verdenskrig. Da Frankrig blev besat, bestemte han, at han ville gøre modstand mod nazisterne. Det var kun ham selv, der kunne bestemme dette. Dermed gjorde han sig selv til en mand, der var modig.

Sartre studerede filosofi og blev derefter professor. Han mødte Simone de Beauvoir, som også var filosof. De fulgtes ad hele livet, selv om de aldrig giftede sig, men begge havde andre kærester. De ligger begravet i samme gravsted på kirkegården i Montparnasse, Paris. Sartre var meget kendt og meget elsket, så da han døde fulgte tusinder af mennesker hans kiste gennem Paris' gader.

I 1939, da Frankrig og Storbritannien efter Hitlers angreb på Polen erklærede Tyskland krig, blev Sartre indkaldt til militærtjeneste. Han kom til hærens vejrtjeneste, hvor hans arbejdsopgaver tillod ham rigeligt med tid til at skrive. Han skrev op mod 12 timer dagligt igennem 9 måneder. Det at skrive var en måde at slippe for at være sammen med de andre soldater på, og en måde at tackle hærens hierarki, som han ikke var vild med.