Dybbøl fik symbolsk betydning 

I Europa gik imperierne langsomt en efter en i opløsning kulminerende med 1. verdenskrig, herunder Det Osmanniske rige, det Russiske rige og det Østrig-Ungarske rige.

Så i bagklogskabens lys er det måske ikke så overraskende, at Danmark skulle lide samme skæbne. Men hvad der måske kan være mere overraskende, er den måde tabet er blevet fordøjet på i historieskrivningen.

- 1864 får betydning for, hvordan politikerne fremover har drevet politik, og hvordan vi ser os selv som danskere.

- I årtierne efter krigen blev historie som fag professionaliseret. De nye mænd, der skrev historien, var alle vokset op i skyggen af nederlaget i 1864, og deres fædre var vokset op i skyggen af Napoleonskrigene og englændernes bombardement af København, tabet af Norge og den danske flåde.

Det prægede deres tankegang. Danmark var for første gang i umindelige tider en nationalstat. Det påvirkede den måde, som danmarkshistorien blev skrevet på.

Den danske stat havde tidligere været et imperium med blandt andet Norge, Sverige, Nordtyskland, Estland. Nu havde man en lilleputudgave af Danmark, og den version tolkede man historien ud fra.

- Eftertiden tolkede ikke politikere og kongers handlinger indenfor rammerne af et imperium, men indenfor den lille udgave af Danmark. Men fortolkningen var forkert, den blev til, at hele den danske historie var en lang march af nederlag på grund af overmod.

I løbet af 50 år gik Danmark fra at være en af de mellemstore og ganske betydende europæiske stater til at være småstat uden nogen som helst betydning i europæisk stormagtspolitik. En uundgåelig følge af dét var, at Danmark måtte indrette sig på at leve i skyggen af sin store nabo i syd.

Derfor blev de følgende 80 år præget af neutralitetspolitik og en meget forsigtig udenrigspolitik. Samtidig blev nederlaget i samtiden også tolket som et nederlag for folkestyret, og det førte til en ændring af Grundloven i 1866 med en betydelig indskrænkning i valgretten til Folketinget. Man kan sige, at en følge af krigen i 1864 også var, at dansk indenrigspolitik frem til systemskiftet i 1901 blev præget af kampen for at genvinde den uindskrænkede valgret. Det førte til en bitter indenrigspolitisk strid.

Nederlaget blev fuldstændig afgørende for dansk udenrigspolitik helt frem til Danmarks og Tysklands medlemskab af NATO i henholdsvis 1949 og 1955 (Vesttyskland). Man underordnede sig indtil da fuldstændig Tyskland og gjorde alt for ikke at træde det store land over tæerne.