1864
Vigtige personer
Christian 9. var konge af Danmark i perioden fra 1863 til 1906. Som tilhænger af helstaten og med rødder i Slesvig fik han en hård start på sin regeringsperiode, da Danmark måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg efter krigen i 1864. Hans regeringsperiode var desuden præget af den politiske uro, som skabtes af den stadigt mere intensive forfatningskamp mellem Højre og Venstre. Kongen var konservativ og lænede sig indtil parlamentarismens indførelse i 1901 opad højreregeringerne. Christian 9. nåede at få fire af sine børn placeret på troner rundt i Europa, hvilket gav ham tilnavnet "Europas Svigerfar".
Otto von Bismarck var preussisk ministerpræsident fra 1862-1873 og ministerpræsident for det nye samlede tyske rige fra 1871-1890. Bismarck regnes for en af det 19. århundredes største statsmænd og for chefarkitekten bag oprettelsen af det tyske kejserrige i 1871 under preussisk ledelse. Den tyske samling blev blandt andet muliggjort af krigene mod Danmark i 1864, mod Østrig i 1866 og mod Frankrig i 1870-71.
Carl Lundbye var dermed øverstkommanderende under det meste af den 2. Slesvigske Krig 1864, som fik en for Danmark katastrofal udgang. Lundbye var uerfaren i forhold til praktisk krigsførelse og taktik, savnede selvstændighed og foretog fejlbedømmelser, og han opfattede sig på en uheldig måde sig som overgeneral snarere end konstitutionel minister, hvilket førte til gentagne - og stærkt svingende - indblandinger i hovedkvarterets beslutninger. Krigens udfald kan dog ikke kun lægges Lundbye til last, men skyldes også beslutninger taget af de ledende politikere, især D.G. Monrad, og af andre ledende officerer.
De Meza havde en længere militær karriere, der kulminerede med udnævnelsen til overgeneral i 1863. Som ansvarlig for beslutningen om at rømme Dannevirke den 5. februar 1864 blev han den 28. februar fyret af krigsminister Carl Lundbye. De Meza døde som en bitter mand året efter (den 16. september 1865), 73 år gammel og ligger begravet på Garnisons Kirkegård i København.